- dit og mit Solrød

Dit og mit Solrød

 

Der er valg til byrådet 21. november 2017.

Vi har derfor samlet et stærkt hold på 14 kandidater, som er innovative, energiske og passionerede, og vi står sammen om at skabe fremtidens Solrød. Du kan læse mere om vores vision her på siden, der lanceres under sloganet:

DIT OG MIT SOLRØD

Der har været holdt flere politiske udviklingsworkshops, hvor offentligheden har haft fri adgang. Alle i Solrød Kommune har haft mulighed for at deltage – uanset politisk tilhørsforhold. Vi har haft 12 uafhængige oplægsholdere, som har inspireret os til at tale om drømme, ønsker og forslag til konkrete initiativer, der er udmøntet i dette valgprogram.

Solrød er en grøn kommune, hvor vi skaber de bedste betingelser for et godt familie-, arbejds-, fritids- og seniorliv. Et sted, hvor vi, sammen med det lokale erhvervsliv, skaber glæde med mod til at leve i en verden, som er i konstant forandring.

Vi arbejder for at bevare en kommune, som værner om de værdier, generationer har skabt. Sikkerhed for alle gennem hele livet – fra sikre skoleveje til trygge seniorboliger og plejecenter.

Gennem vores arbejde, engagement i det lokale liv, vores mange foreninger og det blomstrende idrætsliv, bidrager vi allesammen til vores fællesskab. Derved kan vi skabe et rigt og værdigt liv sammen.

Kort sagt: Vi vil videreudvikle det gode liv med tryghed og fællesskab

 

Niels Hörup
Borgmester og spidskandidat



 

Følg med på Facebook





 

Debattér på Twitter





Mød mig her